De mest almindelige symptomer på skarlagensfeber er høj feber, ondt i halsen, røde kinder og et karakteristisk udslæt, der begynder i ansigtet og spreder sig ned over kroppen. Udslættet har en rød, skællende overflade, som kan føles ru som sandpapir. Andre symptomer kan være hovedpine, kvalme, opkastning og smerter i led og muskler. Symptomerne opstår typisk 2-5 dage efter smitte og varer i 1-2 uger. Det er vigtigt at søge læge, hvis man har symptomer på skarlagensfeber, da sygdommen kan være alvorlig og kræver behandling med antibiotika.

Årsager og risikofaktorer

Skarlagensfeber forårsages af en bakterie kaldet Streptococcus pyogenes. Bakterien spredes gennem direkte kontakt med sår eller slim fra en smittet person, eller via dråber fra hoste eller nys. Risikoen for at udvikle skarlagensfeber øges ved tæt kontakt med smittede personer, såsom i dagtilbud eller skoler. Børn under 10 år er særligt udsatte, men sygdommen kan ramme folk i alle aldre. For yderligere information om skarlagensfeber, se skarlagensfeber information.

Behandlingsmuligheder og forebyggelse

Skarlagensfeber behandles typisk med antibiotika, som kan hjælpe med at reducere sygdomsvarigheden og alvorlige komplikationer. Det er vigtigt at tage antibiotika som foreskrevet af lægen. Derudover kan paracetamol eller ibuprofen anvendes til at lindre symptomer som feber og smerter. Hvil og drik rigeligt væske er også anbefalede tiltag under sygdomsforløbet. For at forebygge spredning af skarlagensfeber, er det vigtigt at isolere den smittede person og undgå kontakt med andre, indtil patienten ikke længere er smittefarlig. God håndhygiejne og rengøring af berørte overflader kan også hjælpe med at forhindre smittespredning.

Komplikationer ved skarlagensfeber

Skarlagensfeber kan i sjældne tilfælde føre til alvorlige komplikationer. En af de mest alvorlige komplikationer er hjertebetændelse, også kaldet reumatisk feber. Dette kan medføre vedvarende hjerteskader, som kan være livstruende. Andre komplikationer omfatter betændelse i nyrerne, ledbetændelse og betændelse i hjernen. Disse komplikationer kan opstå uger eller måneder efter den oprindelige skarlagensfeber-infektion. Det er derfor vigtigt at søge lægehjælp ved vedvarende symptomer eller komplikationer.

Skarlagensfeber hos børn

Skarlagensfeber er en sygdom, der primært rammer børn. Symptomerne omfatter høj feber, ondt i halsen og en karakteristisk rød udslæt. Sygdommen skyldes en bakterie og kan behandles med antibiotika. Det er vigtigt at søge læge, hvis et barn får symptomer på skarlagensfeber, da komplikationer som hjerte- og nyreproblemer kan opstå, hvis sygdommen ikke behandles korrekt. Børn bør holdes hjemme fra institution eller skole, indtil de har fået antibiotika i mindst 24 timer og feberen er dalet. Med den rette behandling forventes en hurtig og komplet helbredelse.

Hvornår man bør søge læge

Hvis du oplever symptomer som høj feber, ondt i halsen, hovedpine og udslæt, er det vigtigt at kontakte din læge så hurtigt som muligt. Skarlagensfeber er en alvorlig infektion, der kræver hurtig behandling med antibiotika for at undgå komplikationer. Din læge vil kunne stille den rette diagnose og iværksætte den nødvendige behandling. Det er særligt vigtigt at søge læge, hvis du har været i kontakt med personer, der er diagnosticeret med skarlagensfeber.

Sådan undgår du smitte

For at undgå at blive smittet med skarlagensfeber, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler. Vær særligt opmærksom på at undgå kontakt med personer, der er syge med skarlagensfeber. Vask dine hænder jævnligt med sæbe og vand, især før du spiser eller rører ved dit ansigt. Undgå at dele personlige genstande som kopper, bestik eller håndklæder med andre. Hvis du har været i kontakt med en person, der er syg, skal du holde dig hjemme i 7-10 dage for at sikre, at du ikke har udviklet sygdommen. Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer som feber, udslæt eller halssmerter.

Hvad gør man, hvis man bliver smittet?

Hvis du bliver smittet med skarlagensfeber, er det vigtigt at kontakte din læge hurtigst muligt. Lægen vil sandsynligvis ordinere antibiotika, da det kan hjælpe med at reducere sygdomsforløbet og forhindre alvorlige komplikationer. Det er også vigtigt at hvile og drikke rigeligt med væske for at hjælpe kroppen med at bekæmpe infektionen. Derudover bør du undgå kontakt med andre mennesker for ikke at sprede sygdommen videre. Følg lægens anvisninger nøje, og vær opmærksom på eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Langvarige konsekvenser af skarlagensfeber

Selvom de fleste børn kommer sig fuldstændigt efter en skarlagensfeberepisode, kan sygdommen i sjældne tilfælde medføre alvorlige komplikationer. En af de mest frygtedekonsekvenser er betændelse i hjertemusklen, også kaldet myokarditis. Dette kan føre til hjertesvigt og i værste fald død. Andre mulige komplikationer omfatter betændelse i leddene, nyrer og centralnervesystemet. Disse tilstande kan have langvarige helbredsmæssige konsekvenser for patienten. Det er derfor vigtigt at holde øje med eventuelle komplikationer og søge lægehjælp, hvis der opstår uventede symptomer efter en skarlagensfeberepisode.

Skarlagensfeber i historien

Skarlagensfeber har en lang historie. Sygdommen er blevet beskrevet siden antikken, hvor den blev omtalt af den græske læge Hippokrates. I middelalderen var skarlagensfeber en frygtet sygdom, der ofte førte til dødsfald. Det var først i 1800-tallet, at man begyndte at forstå sygdommens årsag og udvikle behandlingsmetoder. I dag er skarlagensfeber heldigvis langt mindre farlig, takket være antibiotika og bedre hygiejne. Sygdommen er dog stadig noget, man skal tage alvorligt og søge lægehjælp ved ved mistanke om.